Skal jeg være skraldemand?

  • 3 minutters læsning

Skal jeg være skraldemand?

Jeg ved godt, hvad I tænker – ”Sikke en overskrift på et blogindlæg”.

Sagen er den, at jeg nu har taget hul på 3. Måned siden min opstart i designprojektet. Jeg kan fortælle, at det har været de tre hårdeste, vildeste og bedste måneder i mit liv – ja, bare kald det mit nye t-shirtsliv. Jeg er vist efterhånden forbundet godt og grundigt med t-shirt, og jeg synes det lyder så komisk, når folk tænker mig som ”pigen fra Thurø med t-shirts”.

Her kommer en lille beskrivelse af det typiske forløb af min dag, og forklaringen på, hvorfor overskriften lyder, som den gør.
Hver dag starter i øjeblikket på følgende måde:

1. Vækkeuret ringer tidligt – jeg laver et opslag som anbefalet af min marketings-sparingspartner, ligger mig om på den anden side en ekstra halv time, og så skal jeg op og i gang med pakning, faktura, tegning, kundeskriveri og tilretning samt nyheder til webshoppen – ikke mindst skal jeg lade min hjerne spinne så kreativt som overhovedet muligt, så jeg ikke taber jer, og dermed mit projekt.
Så snakker jeg lidt med mig selv og min usikkerhed:


”Okay Mette – i går var sidste dag. Der kommer ikke nye købere i dag, og nu må du til at overveje, hvad du egentlig skal arbejde med – du må nyde det, som du har fået ud af projektet og rejsen indtil videre og være taknemmelig for alt det fantastiske, det har bragt med sig.

Det har været spændende, men rejsen stopper her.” – det er den tanke, jeg bliver snydt af hver evig eneste dag. Jeg tror, at hver dag er sidste dag i mit projekt, og at det er direkte umuligt at skabe nye følgere og potentielle kunder.
Alligevel viser det sig altid, at når dagen er kommet i gang, så sker der igen noget nyt og en udvikling – der opstår muligheder, som jeg, da jeg vågnede, aldrig havde kunnet forestille mig.

Lad mig give et eksempel:

Så sent som i forgårs var jeg fra klokken 8 om morgenen til klokken 11 om formiddagen helt i kulkælderen, fordi jeg var sikker på, at der ikke ville tigge flere ordre ind. Jeg var sikker på, at at Langsamt Store ikke kunne sælge mine produkter og at min rejse blot ville ende her.

Efter et par timer med store spekulationer på, om jeg skulle satse videre eller indse, at det rejsen måtte ende, kom en besked, som sendt fra himlen.

Johanne butikschef sendte mig netop en besked om, at hun blev nødt til at have flere t-shirts til butikken, og at hun ikke var vant til, at nye brands blev solgt så stærkt. Jeg gik fra 0 til 100 på rekordtid og det hele kan beskrives som en rutschebanetur i mit følelsesregister.
Med det eksempel vil jeg blot fortælle, hvad det fantastiske ved den her rejse er. Det fantastiske er alle de ”kick-følelser” som hele tiden kommer så uventet og giver nyt blod på tanden – nu er der sat et nyt projekt i luften, eller hvad det hedder, og jeg kommer inden længe med et nyt design, som jeg glæder mig som et lille barn til at vise jer.

Alfa omega med dette blogindlæg er, at jeg IKKE giver op, og jeg ender IKKE som skraldemand (selvom min far altid har fortalt, at det er et fantastisk betalt arbejde) – jeg kæmper videre og ridder med på bølgen, booster min selvtillid og vokser som menneske og person.

Find produkt

z